Nuværende Gyldendal Metropol, tidligere Piccadilly Book Club, tilbød The Fabergé’s Eggs af Toby Faber forrige år. Den solgte rigtigt fint. Idéen med at følge historiske omvæltninger gennem et produkt er ikke nyt, men historien om den russiske zar og revolutionen i 1917 set via de i alt 50 ”Imperial Eggs” produceret af Fabergé til det russiske hof i årene 1885 til 1917 er sjældent vellykket.
Citatet af P D James rammer i plet, A fascinating story which combines unique decorative art, contemporary culture, history, and the murder of the Romanovs with the excitement of a crime novel.
Det gør ikke historien mindre interessant, at der i usædvanlig grad er en dansk vinkel til disse de mest berømte juvelbesatte klenodier.
Lad mig opsummere, i 1847 blev Christian beriget med endnu en datter, Dagmar.
På det tidspunkt var Christian fætter til vores daværende konge, Kong Frederik. Frederik forblev imidlertid barnløs, og ind træder Christian som tronfølger og bliver til Christian IX.
Christians kuld gjorde det rigtig godt. Dagmars storesøster blev gift med Prince of Wales, der senere skulle blive til Edward VII. Hendes storebror blev konge af Grækenland. Og Dagmar selv faldt for selveste Nicolai, ældste søn af Alexander II, Ruslands Zar. Forelskelsen var gensidig. De blev forlovet, men året efter – i 1865 – dør Nicolai af Meningitis. Nicolais sidste ønske, var at Dagmar skulle gifte sig med hans lillebror, Alexander III. Om dette er sandt, er ikke til at vide, men under alle omstændigheder, vores Dagmar konverterede til den russisk-ortodokse tro, og fik navnet Maria Feodorovna, og giftede sig med lillebroderen.
Dagmar aka Maria forførte det russiske folk og endnu vigtigere, the high society. Hun var en selskabsløvinde af natur. I 1868 gjorde hun sin pligt, den førstefødte var en søn, den senere Nicolai II. Yderligere fem børn fulgte.
Påsken 1881. Det er søndag den 1. marts, Dagmars svigerfar, zar Alexander II, kører i karet da den bliver angrebet af terrorister. En selvmordsbombe springer og Alexander får sprængt begge ben af, hans mave er sprættet op. Hans sidste ord er ”Til paladset, for at dø der”.
Dagmar overværer svigerfaderens død og hun ved, at denne dystre begivenhed vil gøre hende til Zarina.
Årene efter modtager hoffet konstante og kontante trusler. Det er baggrunden for at Alexander III kontakter juvelerfirmaet Fabergé – som på det tidspunkt var et hæderkronet navn, men det var først lige begyndt at kravle mod berømmelsens tinder. Året er 1885. Alexander III ønsker at Fabergé skal lave et påskeæg til Dagmar/Maria, som skal indeholde en overraskelse, en glædelig overraskelse, der vil opmuntre hende.
Vi har god grund til at tro, at missionen lykkedes. Fabergés påskeæg blev en tradition, som holdt sig helt frem til revolutionen i 1917. De første æg havde således et dansk tema.
I 1894 dør Alexander III af nyresvigt, 49 år gammel. Deres førstefødte søn, Nicolai II bliver Zar og han viderefører, som antydet, traditionen ved fortsat at forære sin mor og dertil sin kone, Alexandra, et påskeæg hvert år.
Hvad der sker under og efter revolutionen, er rasende spændende læsning. Den har du til gode i Tony Fabers, The Fabergé’s Eggs.
Af de i alt 50 kejserlige æg, findes der stadig 10 i Kreml. Dem skal jeg se sammen med historikeren Alevtina Kahitsina i morgen. Jeg kan ikke vente.
På besøg i Kreml:
Frankrig har Louvre. England har The British Museum
Rusland har Eremitage slottet i Skt Petersborg. Og så har de Kreml med et overflødighorn af klenodier fordelt på en række museer, hvoraf The Armoury Museum er det største. Tilsammen viser de, hvor overvældende det russiske skatkammer er, på trods af, at landet har lidt mere end noget andet, hvor Hitler og Stalin tog den største høst, både hvad menneskeliv og destruktion af uvurderlige kunstværker angår.
The Armoury er åben for offentligheden. Prisen for et besøg i alle kirkerne og juvelmuseet samt The Armoury er lige godt 500 rubler, omkring 100 kr.
I det største rum i The Armoury, på første sal, finder du10 af de i alt 50 producerede påskeæg bag hærdet glas.
Dit første indtryk er, at du står over for overdådig kitch. Dette indtryk bevarer du også efter, du har forladt museet. Men to ting drager dig til æggene. Der er historien bag, naturligvis. Den kollektive historiske sentimentalitetsværdi er høj.
Dertil kommer, at ædelmetalbehandlingen uden sammenligning er det ypperste mennesket har kunnet præstere. I en tid underlagt maskiner og masseproduktion er disse færdigheder, om ikke gået tabt, så ikke længere af samme karat.
I Tony Fabers The Fabergé´s Eggs bringes et kapitel, som i detaljer beskriver, hvor krævende det var for Fabergés eksperter at påføre guld, ædelstene og alskens legeringer på disse æg.
Hvert æg indeholdt en overraskelse. Flere af overraskelserne er gået i glemmebogen. Overraskelse og æg blev adskilt i forvirringen under revolutionen.
Og de sidste 40 æg? Otte er forsvundet, men det er sagtens muligt at et eller flere æg vil dukke op.
De resterende 32 vil du finde i diverse privatsamlinger og et enkelt amerikansk museum. Alene historien om, hvordan æggene efter 1917 har vandret på kryds og tværs af landegrænser og antikvitetsforretninger, er både spændende og trist læsning. Korruption og griskhed har fulgt æggene – og ikke så lidt excentricitet, hvilket det engelske aristokrati står for.
I bogen fortælles om en englænder, som kun ville købe Fabergé’s æg alt afhængig af månens position. Man kan aldrig være for forsigtig. (og endnu en lille vidunderlig historie, en englænder kan påberåbe sig at være ejer af den eneste skjorte kreeret af Fabergé, en skjorte der kun blev brugt når der skulle spilles bordtennis. Han påstod at han vandt flere slag, når han bar skjorten. Som forfatteren kommenterer, skyldes det måske primært skjortens effekt på modstanderen.)
Herunder finder du billeder af de påskeæg der opbevares i Kreml. Bogen vil guide dig til historien bag hver af dem. Bemærk den engelske tekst til Fabergé vitrinen, fondene fortæller at det er skrevet cirka 1970erne. Måske skulle vi indføre lidt retro chic i vores sprogbrug, for eksempel, ”jeg arbejder for den kapitalistiske koncern Gyldendal”, eller ”denne skjorte har jeg købt i det storkapitalistiske stormagasin Magasin du Nord”.
Min artikel vil jeg slutte med følgende: Blandt bolsjevismens første ofre, vil du finde mennesker med danske aner. Zar Nicholas II, hans kone og deres fem børn blev massakreret af bolsjevikkerne. Nicholas II var halvt dansk, hans børn kvart danske.
Af den grund synes jeg, at vi skulle forsøge at få nogle af disse påskeæg, hvoraf flere har navnet ”Danish” knyttet til sig, til en udstilling i Danmark.
Ville det ikke være fantastisk?
God fornøjelse
Erik Bach Christophersen
Bestil bogen her
Som nyt medlem kan du bestille bogen her.
